Sukkerrod-Sødrod (Sium sisarum)
Sukkerrod er en gammel, glemt grøntsag. Sukkerrod var almindelig i Europa i 1500-1600 tallet, men forsvandt da kartoflen blev indført.
Det er en flerårig plante, der dyrkes for sit underjordiske knippe af tynde rødder. Smag er sødlig mellemting mellem gulerod og persillerod. De friske forårsskud er også spiselige.
de hvide rødder er kulinarisk interessant, kan spise rå, hvor de har en sødlig, let nøddeagtig smag. Mest almindeligt er det dog at dampe eller lynstege dem, men kan også syltes mm
Rødderne behøver ikke at blive skrællet, De tynde rødder giver ikke et kæmpe udbytte, snarere er sukkeroden en fin og delikat grøntsag.
Høstes efterår og vinter, men allerede om foråret kan man høste nogle af de unge forårsskud over jorden – de er velsmagende og kan spises rå, dampes let eller lynsteges. Sukkerindholdet i sukkerrod er 6-8 pct. Sukkerrod er en nem plante at dyrke. Den er flerårig og hårdfør samt meget nem at opformere med knolde eller skud, så man kan have den i haven i årevis. Småplanterne kan plantes ud på friland ca. midt i maj. Plantes i næringsrig og løs jord. Bedst i fuld sol eller kun let skygge, sørg for at vande i tørre perioder. Løvet kan vokse til over en meter i højden. Hvis man i løbet af sommeren fjerner blomsterstænglerne, inden de går i knop, får planten mere energi til at udvikle rødderne.
Man kan høste af sukkerrod fra hen på efteråret, når toppen begynder at visne ned, og fremefter. Medmindre jorden er frossen, kan man løbende høste af sukkerroden i vintermånederne. Rødderne holder sig bedst ved at blive i jorden, indtil de skal bruges. Ved høst graves en plante op og man brækker de kødfulde rødder af. Tag de tynde af rødderne, de tykke kan have en træet kerne, dette er mere udbredt, hvis planterne har manglet vand i løbet af vækstsæsonen. Planten med de resterende rødder sættes ned igen og jorden stampes godt fast omkring den.
Produceret af Økologisk certificeret småplanter, uden brug af Spagnum og Kemi.
Fuchsiahaven Egenproduktion: Denne plante er dyrket af Fuchsiahaven, og dyrket efter økologiske og bæredygtige principper uden brug af sprøjtemidler, stråforkortere eller gifte.


















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.