1
Din Kurv
0

Venus Flytrap (Pasning & Pleje)

Placering:  Lyst, helst i fuld sol i mindst 4 timer dagligt, og mistrives hvis ikke der er lyst nok.

Temperatur:  Stuetemperatur. Kan hvis den er sund og stærk og plantet ud tidligt i de fleste tilfælde klare sig ude hele året i kold drivhus eller ved milde vintre. Dog kan perioder med voldsom frost slå planten ihjel.

Gødning: Skal ikke gødes, da den via byttet får den nærring den har brug for.

Vanding: Holdes jævnt fugtig. Tåler ikke udtørring og tåler i sommerperioden “våde sokker”, det vil sige at den står og sopper lidt. Bør udelukkende vandes med regnvand, da den i modsætning til de øvrige kødædende planter er lidt mere følsom overfor almindelig vandhanevand.

Fodring: Bør ikke fodres, den klarer selv den fangst den har brug for. Vær opmærksom på ikke at lege med fælderne og få dem til at lukke, da planten bruger energi på at lukke/åbne dem som kan svække planten.

Øvrigt: Når en fælde har været brugt ca. 7 gange smider planten fælden og skyder istedet en ny. Den sorte fælde/arm kan klippes af på kanten til det grønne.

Dvale: Når planten går i dvale hvilket normalt sker i perioden December-April (afhængig af dyrkning, og faktorer som vejr/lys) skrumper planten og den visner helt eller delvist ned. Det er vigtigt at du i denne periode fortsat passer og plejer den ved at sørge for at den får vand, dog skal den i denne fase ikke stå lige så vådt som om sommeren. Sidst i dvaleperioden kan du med fordel hjælpe planten ved at klippe den visne/smidte af, så den nemmere og med mindre energi kan genskabe sig selv, og være klar til at fange bytte igen.

Vær opmærksom på at alle vores pasningsvejledninger er vejledende, og at forhold kan variere fra bolig til bolig eller fra år til år. Så husk at bruge sund fornuft, og er du i tvivl om din plante trives så er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning til netop din plante og dine forhold. Vi lever af at sælge kvalitets blomster og planter så det er også i vores interesse.

Kødædende Planter i Webshoppen

DEL