Nematoderne (Heterorhabditis sp.) leveres i en opblanding af fint ler i en pakning til behandling af 10-20 kvm. (10 mio.) eller 50-100 kvm. (50 mio.) Nematoderne også kaldet rundorme, er mikroskopisk små. De findes naturligt i jorden, men oftest ikke i stort nok antal. Efter udbringning af produktet ved vanding, søger nematoderne selv rundt i jorden efter larverne af øresnudebillerne. Når en larve er fundet, inficeres den af nematoder og dør. Inficerede larver bliver murstensrøde. Den døde larve fungerer nu som et hylster hvori nematoderne kan opformere sig. Disse nematoder kan kun leve af insektlarver og skader dermed ikke planter.
Behandlingstidspunkter:
Da det kun er larvestadierne der inficeres af nematoderne, er det vigtigt at koordinere behandlingstidspumktet med øresnudebillernes livscyklus. I haven og på andre udendørsarealer kan der behandles i maj/juni samt i august /september.
Øresnudebillens livscyklus og behandlingstidspunkter:
Brugsanvisning:
• Nematoderne leveres opblandet i ler til at behandle 20 m2 jord.
• Posens indhold opløses i vand og hældes ud på jorden ved de angrebne planter.
• I ugen efter behandlingen skal jorden holdes let fugtig.
• Bedst effekt opnås ved en jordtemperatur på 15-25° C.
Følg bekæmpelsen:
Bekæmpelsen af øresnudebillens larver er meget effektiv, men da de voksne kan leve i over et år, vil der det første år stadig blive lagt en masse æg. Indsaml derfor evt. voksne øresnudebiller om natten v.hj.a. en lygte, og følg bekæmpelsen i jorden: 2 – 3 uger efter behandlingen skal der kunne findes døde brune larver langs rødderne på planten (se den røde-brune larve på billedet).