Forudbestil dine drivhusplanter nu, og få sunde drivhusplanter dyrket efter økologiske og bæredygtige principper NÅR de er klar.
Du vælger selv hvordan den skal strikkes sammen og hvilket antal drivhusplanter du har brug for (fra 20 – 1000 enheder pr. pakke).
Hos mange supermarkeder og plantebutikker finder man ofte drivhusplanter i Marts/April måned som er pacet frem, importeret, dyrket ved brug af stråforkortere og i næsten alle tilfælde ikke dyrket efter økologiske og bæredygtige principper. Og vi forstår fristelsen ved at købe dem, men vi tilbyder noget som er:
- Nemmere: Du bestiller det antal du ønsker, og får besked når de er klar til afhentning eller hvis du har valgt levering så får du dem leveret til døren.
- Naturligt: Du får drivhusplanter som er dyrket med mindst klimaaftryk.
- Kvalitet: Det er topkvalitets drivhusplanter, udelukkende af særligt udvalgte sorter som egner sig til vores dyrkning.
- Mindre spild: Vi kan sammen minimere mængden af plantespild ved ikke at skulle producere mere end der er behov for.
Spørgsmål & svar:
- Kan man vælge sorter? Nej i pakkerne udvælges nogle blandede drivhusplanter udfra typeønskerne, og vi gør os umage for at differensiere de valgte fra hinanden. Ønskes specifikke sorter skal de købes i almindeligt salg når de kommer til salg.
- Hvorfor er det ikke muligt at købe alle kendte drivhusplanter? Denne pakke indeholder kun planter der kan sendes og plantes samtidig.
- Hvor store er planterne? Det er store fyldige drivhusplanter i (ca.) 10-14 cm potter.
- Skal man købe organisk gødningsblanding med? Nej det behøver man ikke, men for at sikre et ordentligt resultat anbefaler vi at man køber det med, da drivhusplanter dyrket efter økologiske og bæredygtige principper kræver en god jord og noget at leve af i form af gødning.
- Kan man fortryde sit køb? Nej i det øjeblik du bestiller pakken plantes dine drivhusplanter, men udleveres/sendes først i det øjeblik at de er klar.
- Er der et minimums antal man skal bestille? Ja man skal mindst bestille 20 enheder, hvilket svarer til 10 drivhusplanter plus 10 organisk gødningsblanding til dem.
- Sparer man penge ved at købe dem nu? Ja du sparer mellem 5-10 kr per plante ved at købe dem nu og som en del af pakken. Ved at vi kan producere udfra behov kan vi holde prisen nede da vi har mindre plantespild og det kommer både os og dig til gode.
- Hvornår er de klar til afhentning/levering? Du skal forvente det er klar omkring ultimo April, men det afhænger af vejret i hele perioden frem til de er klar. Du får besked når de er klar til afhentning eller når de er afsendt/leveret.
Fuchsiahaven Egenproduktion: Denne plante er dyrket af Fuchsiahaven, og dyrket efter økologiske og bæredygtige principper uden brug af sprøjtemidler, stråforkortere eller gifte.