Violet Buskbønne, Buskbønne Purple Teepee (Phaseolus vulgaris) | Økologisk Udplantningsbakke.
Beskrivelse: Den violette bønne er en buskbønne – dvs lav plante, der ikke klatrer og ikke skal bindes op. Planterne er meget frodige og blomsterne flotte og lilla. Dens bælge får dekorative, dybt violette bønnebælge, som ændrer farve til grøn, når de tilberedes ved kogning eller stegning. Bønnerne er særdeles dekorative.
Dyrkningsvejledning: 15cm mellem hver plante og 50 cm mellem rækkerne. Jorden må ikke være for tør ved plantning. Husk at bønner er kvælstoffikserende planter, så de behøver ikke megen gødning. Tåler ikke frost – hverken i for- eller efteråret, så udplantes først medio maj.
Anvendelse: Bønnerne er mest lækre, når bælgene stadig er små og slanke. Jo flere man plukker, jo flere bønner sætter planten, så spis endelig løs af dem, mens de er spæde. Koges eller dampes inden spisning og bruges i salater og som tilbehør. Man skal ikke spise bønner af Phaseolus-familien rå, pga. lektin-indhold, som kan give mavepine.
Vigtig basisfødevare for mange vegetarer pga. stort proteinindhold!