Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) | Økologisk Udplantningsbakke.
Beskrivelse: Kål har været kendt i Europa siden det 8. århundrede, og blomkålen er givet en af dem, der har været flittigst brugt i Danmark. Med sit smukke hvide hoved og sin milde kålsmag er den velkendt hos alle.
Den bliver ca. 60 cm høj og 90 cm bred, hvoraf de 20 cm er hovedet.
Dyrkningsvejledning: Kraftig havejord som i forvejen er kalket, og som gødes og vandes jævnligt er et godt udgangspunkt for dyrkningen af denne plante. Læg desuden 6-7 cm flis eller havekompost beskyttende ved stænglen, for at undgå kålbrok – og vær meget omhyggelig med sædskifte. Kålsommerfuglens larver er også glad for denne plante, så de må fjernes. For at undgå gulnede hoveder i sommersolen, brækkes et par blade beskyttende hen over hovedet. Resultatet er meget afhængig af den danske sommer.
Anvendelse: Super i supper, gratiner, salater og tærter – kun fantasien sætter grænser.