0
Din Kurv

Inka Rødder-Yacon (Smallanthus sonchifolius ‘Inca Red’)

Inka Rødder-Yacon (Smallanthus sonchifolius ‘Inca Red’)

Yacon er en rodfrugt fra Andesbjergene, den er meget velsmagende, indeholder inulin, den har en lækker sødlig saftig smag, er nem at dyrke, overvintres bedst indendørs, men kan godt tåle lidt frost.

Anvendes: Spises rå som en lækker snaks, kan også bruges i salatskålen, eller steges, koges mm.

Plantes i humusrig jord (god kompost) og tilføres godt med næring, Bland evt godt med organisk gødning i jorden ved udplantning og giv dem evt mere organisk gødning i Juni/juli, dyrkes de i potter eller højbed, så sørg også for at de får vand nok, men pas på ikke at vande næringsstofferne ud af jorden. Plantes først ud hen i Maj/Juni når jorden er godt lun og faren for nattefrost er over. De placeres i halvskygge til fuld sol, og gerne et sted med læ.

Produceret af Økologisk certificeret småplanter, uden brug af Spagnum og Kemi.

Fuchsiahaven Egenproduktion: Denne plante er dyrket af Fuchsiahaven, og dyrket efter økologiske og bæredygtige principper uden brug af sprøjtemidler, stråforkortere eller gifte.

Se mere

Rabarber Krukke Rabarber (Rheum rhabarbarum Everbarber ‘Potstar’)

Rabarber Krukke Rabarber (Rheum rhabarbarum Everbarber ‘Potstar’) Er en kompakt voksende sort som er særligt velegnet til Større krukker og spande mm. Produktiv sort som man kan høste af hele sommeren, med op til 70 ensarter stængler på en plante, stængler er ensartet og røde udvendig.

Husk at det er vigtigt at rabarber plantes i humusrig jord (god kompost) og tilføres godt med næring, giv dem en organisk gødning i Marts/april og igen i juni, dyrkes di i potter eller højbed, så sørg også for at de får vand nok, men pas på ikke at vande næringsstofferne ud af jorden. Rabarber klare sig godt i halvskygge, får de fuld sol så er det vigtigt at de også får vand og næring nok.

Produceret af Økologisk certificeret småplanter, uden brug af Spagnum og Kemi.

Fuchsiahaven Egenproduktion: Denne plante er dyrket af Fuchsiahaven, og dyrket efter økologiske og bæredygtige principper uden brug af sprøjtemidler, stråforkortere eller gifte.

Se mere

Champost Jordforbedring

Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg.

Rideskolerne i Thy leverer deres hestemøg til Champost, hvorefter det på kontrolleret vis bliver komposteret. Modsat andre typer af jordforbedringsmidler indeholder Champost Jordforbedring ingen spagnum, ammoniak eller svovlsyre. Den naturberigede kompost er 100 % fri for ukrudtfrø, svampesygdomme, salmonella og skadedyr. Du får et ensartet organisk produkt specielt egnet til havebrug.

Komposten har en grov porøs struktur, der gør den let og luftig. Netop sådan en jord er nødvendig for at mikroorganismer, smådyr m.m. kan nedbryde komposten til humus. Samtidig giver det en jord, der er let at arbejde med.

Undgå ukrudt:

Lægger du om foråret ca. 5 cm Champost Jordforbedring ud i dine blomster- og staudebede, i køkkenhaven og langs hækken:

lukker jorden af for lyset og forhindrer ukrudt i at spire.
undgår du at luge ukrudt hele sommeren.
bliver jorden let at arbejde med.
bliver planterne beriget med 100 % naturlige næringsstoffer.

Lægger du Champost Jordforbedring ud om efteråret, vil det beskytte planterne mod frosten hele vinteren.

Jordforbedring i alle produkter fra Champost:

Den organiske og næringsrige jordforbedring danner rammen for vores brede sortiment af jord til havebrug. De indeholder alle jordforbedring i større eller mindre omfang alt afhængig, hvilket formål jorden skal anvendes til.

Godkendt til økologisk dyrkning:

Vores jordforbedrings produkt er godkendt til økologisk dyrkning.* Interessen for at dyrke og spise sine egne økologiske grøntsager er populært. Vælger du at dyrke dine afgrøder i jord fra Champost, dyrker du økologisk og slipper for rester af kunstgødning i maden.

Mange haveejere ser kunstgødning og sprøjtegift som en genvej til en flot have, hvilket kan være den hurtigste løsning, men det er en uholdbar løsning rent miljø- og gødningsmæssigt. Anvender du kunstgødning, bliver planterne ofte overgødet, hvilket forurener jorden og grundvandet. Vælger du et organisk gødet jordprodukt, er du sikret en bæredygtig og næringsrig jord, som er langtidsgødet. Det giver kraftige planter, grøntsager og frugt med mere smag.

* Jordforbedring er et ikke-økologisk produkt, der er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinjerne i Rådsforordning nr. 834/207.
Fri for spagnum

Komposten er fri for spagnum, hvilket er et bevidst valg. Vores mål er at udvikle spagnumfrie produkter, hvor vi tilsætter andre jordforbedrende materialer, som erstatter de egenskaber som spagnum indeholder. Spagnum er et næringsfattigt organisk materiale gravet op fra moser i ind- og udlandet. For at bevare vores naturarv og tænke på miljøet, er det vigtigt, at flere moser i dag bliver fredet.

Naturlig gødning:

Når du anvender Champost Jordforbedring skal du ikke tilføre yderligere gødning det første år. Den naturlige gødning fra hestemøget tilføres langsomt jorden. Jordforbedringen fremmer jordens evne til at holde på vand og plantenæringsstoffer.

Blandes i jorden:

Har du en meget tung og leret jord, kan du vælge at blande din eksisterende jord med Champost Jordforbedring. Du vil opleve, at jorden bliver mere porøs og nemmere at arbejde med. Jordforbedringen giver planterne en god start.
Plant aldrig direkte i Champost Jordforbedring, da koncentrationen af næringsstoffer er meget stor og kan svide plantens rødder.

Tilfør organisk gødning
ved plantning af stauder, hækplanter og træer

Når du planter stauder, træer, hæk osv. vil jordforbedring være det foretrukne vækstmedie. Den organiske gødning er med til at opbygge jordens indhold af humus. Jorden bliver porøs og let at arbejde med. De organiske næringsstoffer vil langsomt trænge ned i jorden til gavn for planten.

Drivhuset:

Planter du direkte i den eksisterende jord i drivhuset, anbefaler vi, at du lægger 5- 10 cm på jorden og iblander det. På den måde tilfører du organisk næring og fremmer væksten. Herefter er det vigtigt, at gennemvande jorden godt før plantning således, at den senere vil være bedre til at optage vand. Se hvordan Janne gør sit drivhus klar.

Køkkenhaven:

For opbygning af jordens indhold af humus, giver det en god effekt at tilføre jordforbedring både forår og efterår. Du lægger et lag på 3 – 5 cm, som arbejdes godt ned i den eksisterende jord. Du kan også vælge at lægge jordforbedring mellem afgrøderne. Her er det vigtigt, at grøntsagerne er kommet godt op af jorden. Vær opmærksom på, at nogle grøntsager ikke tåler jordforbedring med høj gødningsværdi. Spørg i dit plantecenter.

Størrelse:

50 Liter.

Se mere

Savoykål (Brassica oleracea var. Sabauda) | Økologisk Udplantningsbakke

Savoykål (Brassica oleracea var. Sabauda) | Økologisk Udplantningsbakke.

Beskrivelse: Savoykål er en hovedkål på linje med rød- og hvidkål, men bladene er krøllet snarere end glatte, og den er nok den mest dekorative af vore danske kål.

Dyrkningsvejledning: Vælg et åbent sted med fuld sol og frugtbar og veldrænet jord. Jorden skal helst have en på en pH på 6,5-7,5. Tilsæt kalk hvis jorden er for sur. Kål har brug for meget kvælstof (N). For at sikre sig at planterne får næringsstoffer nok, kan man topgøde omkring planterne med en god kompost eller bruge gødningsblanding. Fordelen ved anvendelse af kompost er, at den også holder på jordens fugtighed, som er et andet krav fra kålplanterne.

Hold kålbedet ukrudtsfrit omkring planterne. Planterne skal have masser af vand indtil de har dannet hoved, derefter er de ikke helt så krævende. Sættes med 50 cm afstand.

Anvendelse: Bruges i stuvninger og salater. Er fuld af kostfibre, c-vitamin og betacaroten.

Se mere

Hvidkål (Brassica oleracea var. Capitata) | Økologisk Udplantningsbakke

Hvidkål (Brassica oleracea var. Capitata) | Økologisk Udplantningsbakke.

Beskrivelse: Endnu en uundværlig kål i det nordiske køkken. Den bliver ca. 30 cm høj og kan fylde op til 70 cm i diameter. Selve hovedet bliver gennemsnitlig 15 cm i diameter. Denne hvidkål er af sorten vinterhvidkål, og egner sig dermed til opbevaring.

Dyrkningsvejledning: Hvidkål kan dyrkes på alle jorder, blot der er god forsyning med næringsstoffer og vand. Disse krav opfyldes bedst på en lerholdig jord. Det er en fordel at forberede pladsen hvor hvidkålen skal stå med et lag kompost eller beriget spagnum.

Husk at kål har brug for gødning og vand i hele vækstperioden. Hvis hvidkålen tørkestresses i vækstperioden bliver hovederne små. Læg evt. lidt flis, kompost eller fiberdug omkring rodstænglen for at undgå angreb af kålfluen (som giver kålbrok) og for at holde jorden fugtig nedenunder. Man bør også forebygge kålbrok med sædskifte med f.eks. vores selleri eller porre. Hvis kålene angribes for hårdt af kålsommerfuglens larver bør de simpelthen fjernes.

Anvendelse: Når du ønsker at spise groft, er hvidkål et hit. Brug den i wok-maden sammen med andre danske grøntsager, i coleslaw eller som ”gammeldags” stuvet hvidkål.

Se mere

Knoldselleri (Apium graveolens var. Rapaceum) | Økologisk Udplantningsbakke

Knoldselleri (Apium graveolens var. Rapaceum) | Økologisk Udplantningsbakke.

Beskrivelse: Knoldsellerien bliver ca. 30 cm høj og bred. Dens lyse knold bliver 10-15 cm i diameter, og er en af vore nordiske grøntsager, selv om den stammer fra middelhavsområdet. Vi har nemlig dyrket den her siden 1400-tallet.

Dyrkningsvejledning: Dyrkning af selleri kræver dybmuldet jord, som holder godt på vandet. Specielle krav for knoldselleri er et højt indhold af mikropnæringsstofferne samt natrium, magnesium, mangan og bor. Derfor er det specielt vigtigt at selleri-bedet tilføres en god mængde kompost, evt. suppleret med opløste næringsstoffer. Jorden skal desuden have en relativ høj pH-værdi på omkring 7, så i de fleste haver skal jordstykket have et tilskud af kalk.

Når der ikke længere er risiko for nattefrost kan knoldselleri sættes på friland, helst ikke før midten af maj.

Knoldselleri skal plantes på et godt solrigt sted. Det er meget vigtigt, at man ikke sætter planterne dybere, end de stod i potterne. Hvis de står det mindste smule dybere end i potterne dannes der måske slet ingen knold. For at sikre sig mod at de sættes for dybt, gør man det omvendte og sætter dem et lille stykke højere end de stod i potten. Knoldselleri skal have god plads og plantes derfor med 40 × 40 cm afstand.

Anvendelse: Uundværlig specielt i supper og andre gamle danske retter, men også i det moderne køkken i selleribøf og ovnstegte rodfrugter.

Se mere

Sådan planter du hæk!

Det er ikke så svært at plante hæk, så længe man gør det rigtigt og vigtigst af alt køber sine hækplanter på det rette tidspunkt! Desværre er der mange steder […]

Se mere

Champost Vækst-Ler, 28 L.

Champost Vækst-ler er et produkt baseret på moler. Produktet bliver udvundet på øen Fur og har i mange år været velset som kattegrus. Lerets egenskaber har også vist sig at være attraktiv for planter. Vi har set gode effekter ved at anvende det naturlige materiale som dræn i plantejord og i bunden af krukker. Lerets evne til at suge og opmagasinere vand for derefter at frigive det igen har stor værdi for planten. Det reducerer vandingshyppigheden, giver ilt til rødderne og du undgår at overvande.

Brug det som dræn i bunden af krukken og potten.
Holder på vand og frigiver det igen.
Giver luft til rødderne.
Fantastisk sugeevne

Det, som gør Champost Vækst-ler særdeles attraktiv i forhold til andre lertyper, er dens fremragende evne til at opmagasinere vand og gødning, for derefter at afgive det til planterne afhængig af deres behov.

Champost Vækst-ler har mere præcist en sugeevne på 66 %, hvilket er meget højt i forhold til andre lertyper. Det betyder også, at du ikke bør vande dine planter så ofte.

Vækst-ler giver planten adgang til vand og næring efter dens behov samtidig med, at den skaber luft til plantens rødder.

Hård konsistens:

Modsat andre lertyper har Champost Vækst-ler en hård konsistens, som den altid vil bevare. Det sikrer, at drænet bevares uanset hvor længe, den har været anvendt i en krukke.
Du kan anvende Champost Vækst-ler til nyplantning, om-plantning, stiklinger og lignende, til krukker, potter, til direkte plantning af orkideer, bonsai samt hydrokulturer. Du lægger et lag på ca. 5 cm i bunden af potten/krukken, hvor det vil være stabilisator for vand og gødning. Leret vil samtidig binde de aktive næringsstoffer. Derudover blander du pottemulden med ca. 10 % vækst-ler. Tyngden på Champost Vækst-ler minimerer samtidig risikoen for at krukken/potten vælter i blæsevejr.

Vækst-ler har en kornstørrelse på 5 – 11 mm.

Champost Planteskolejord, Rosenjord, Pottemuld og Spagnumfri Krukkejord indeholder Vækst-ler.

Størrelse:

28 liter.

Se mere

Champost Naturgødning

Champost Natur-gødning kan du bruge som gødning til alle havens planter. Gødningen tilfører du 1 – 3 gange om året f.eks. forår, sommer eller efterår. Næringsstofferne frigives langsomt i takt med planternes behov og derfor bedst ved nedbør/vanding og varme.

Gødningen består af komposteret hestemøg og gyllefiber og bør kun bruges i moderate mængder, da næringsindholdet er meget høj. Under komposteringsproces­sen fjernes ukrudtsfrø og eventuelle sygdomskim. Fremstillingsprocessen bevirker, at gødningens pH ligger på 6 – 7, hvor planternes optagelse og udnyttelse af næringsstofferne er størst.

100 % organisk
Langtidsholdbar
Holder på fugt (mindre fordampning)
Bede

Når du anvender Champost Naturgødning til bede og højbede lægger du et lag på 1 – 3 cm direkte på jorden. Mængden afhænger af, hvor meget din jord trænger til gødning, og hvornår den sidst har fået tilført organisk stof.

Drivhuset:

Gødningen blander du med jord eller sphagnum i forholdet ca. 1 til 6. Herefter kan blandingen fordeles i drivhuset, og der kan sås eller udplantes.

Alternativ:

Læg Champost Naturgødning i et 3 – 5 cm tykt lag i bunden af drivhuset, fyld op med ugødet havejord eller lignende og bland det grundigt. I løbet af sommeren suppleres der med flydende kvælstofholdig gødning.

Græsplæne:

Du kan også anvende naturgødningen til etablering af din græsplæne. Gødningen spredes i et ½ – 1 cm tyndt lag, som indarbejdes i jorden inden tromling og udsåning af græsfrøene.
Champost Naturgødning er også ideel som topdressing, som fordeles i et jævnt lag på ca. ½ – 1 cm på etableret græsplæne.

Hække, buske og træer:

Gødningen er også beregnet til hække, buske og træer. Det lægges i et lag på 1 – 3 cm oven på jorden ved rodsystemet.

* Et ikke-økologisk produkt, der er godkendt til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinjerne i rådsforordning nr. 834/2007.

Størrelse:

50 liter.

Se mere

Champost Såjord

Champost Såjord er udviklet med fokus på bæredygtighed og brugervenlighed.

Den er baseret på komposteret hestemøg og naturfibre. En lækker spagnumfri såjord.

Bæredygtigheden skyldes at den nye jord er 100% fri for spagnum. Spagnum er en fossil ressource og samtidig er produktionen ødelæggende for unikke naturområder hvor den udvindes. Desuden er den bæredygtig, da det nye produkt har en langt lettere og mere løs struktur. Det gør sækken lettere at bære.

Brugervenligheden skyldes at jorden er let at arbejde med, det er let at undgå at overvande, da jorden kan tåle meget vand, og den gode struktur sikrer, at plantens rødder etablerer sig og er let at omplante/prikle uden at blive beskadiget.

Såjorden er fattig på gødning, hvilket er vigtigt. Er gødnings forholdet for stærkt, bliver frøene svedet og har svært ved at overleve.

Desuden er jorden velegnet som pottejord til planter med et lavt næringsbehov, såsom sukkulenter eller kaktus.

Egnet til frøspiring
Ingen spagnum
Let og luftig
Gødet med komposteret hestemøg
Rig på naturfibre
Den starter som lille, og så bliver den stor

Det handler om de små spirer, som fra start skal have de bedste vækstbetingelser. I samarbejde med gartnere, der har stor erfaring indenfor dette felt, har vi i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet en jordblanding, som nøje er tilpasset de små spirers behov.

Såjorden fra Champost består af flere vigtige elementer. Vi har tilsat vækst-ler (moler), som gør jorden let, holder på vandet og minimerer vandingsbehovet. Når du vælger jord til såning, skal du være særlig opmærksom på jordens indhold af gødning. Indeholder jorden gødning, kan frø let blive svedet, og du risikerer, at frøene ikke overlever. Jorden fra Champost er fattig på gødning. Den har en god struktur, som sikrer, at de små rødder kan etablere sig og senere omplantes/prikles uden at beskadige rødderne.

Såning:

Ved såning er der mange forskellige dyrkningsmetoder. Du kan dyrke i såbakker til minidrivhuse, urtepotter med hul i bunden, flamingokasser osv. Du vælger det, der fungerer bedst for dig. Inden du går i gang med opfyldning af jord, anbefaler vi, at du mærker efter, om jorden er fugtig. Det kan være en god idé at vande den igennem, uden den bliver for kompakt. Efterfølgende kan du læse anvisningerne på frøposen og gøre kasserne klar med Såjord.

For at sikre det bedste resultat, kan du sætte en plastpose med lufthuller over potten/kassen eller lægge et plastlåg over minidrivhuset. Placerer du spirerne et lyst og lunt sted, men undgår direkte sol, opnår du de bedste vækstbetingelser. Vindueskarmen vil være et godt sted. Når de små spirer er kommet frem, kan du fjerne plastlåg og poser. Det er stadig vigtigt, at planterne er fugtige, hvilket vækst-leret er med til at fremme. Vær dog opmærksom på, at jorden ikke bliver for våd, da det kan øge risikoen for svampesygdomme.

Prikling:

Langsomt begynder frøene at spire, og du fjerner plast-låg eller poser. Når de første løvblade er kommet frem, og rødderne har vokset sig godt ud i såjorden, skal planten enten prikles eller plantes ud. Inden du prikler/omplanter de små spirer, skal du gennemvande jorden. På den måde er planten nemmere at flytte til et nyt voksested.

Plant ud:

Når plantens rødder har godt fat i Såjorden, kan du begynde at klargøre plantens endelige voksested. Afhængig af plantens art og formål, anbefaler vi planteskolejord og spagnumfri krukkejord til udendørs potter, krukker og altankasser. Til planter som dyrkes i drivhuse, har vi udviklet en plantesæk, som indeholder organiske næringsstoffer netop tilpasset dette formål. Har du sået krydderurter, grøntsager og sommerblomster, er højbedsmulden det bedste dyrkningsmedie. En finsorteret og porøs muld, som er naturberiget med organisk gødning i form af jordforbedring (komposteret hestemøg).

Størrelse:

10 liter.

Se mere