Vildere hæk

Går du med tanker om at lave din have mere vild?

Vi går meget op i at dyrke efter økologiske og bæredygtige principper, og vi går også meget op i at det der plantes ud er til gavn for vores insekter og naturen som helhed. Mange planter har af forskellige årsager fået et dårligt ry, men langt de fleste af dem har gavnlige effekter for dyr og ofte også mennesker, som fx brændenælde som er værtsplante for sommerfugle og kan indtages af mennesker.

Tag gerne fat i os med dine ønsker og overvejelser enten i åbningstiden eller hvis det er større projekter så kan vi finde et tidspunkt hvor vi over en kop kaffe kan planlægge din have.

Herunder er der billeder taget dags dato (11 juni 2022) af afgrænsning mod huset, der er et væld af dyr og insekter og så er det i øvrigt super smukt og til kæmpe gavn for naturen. Så sådan kunne et alternativ til fx klassisk hæk tage sig ud hvis man har modet og naboerne er tolerante og forstående nok til sådan en løsning.

Denne type hæk/afgrænsning er oplagt hvis din have følger nogle af nedenstående trends/filosofier eller bare vil gøre noget godt for naturen:
– Danmarks vilde haver.
– Vild med Favrskov.
– Vild med vilje.